Om mig
Min mission er at hjælpe dig med at finde din indre styrke og skabe balance mellem krop og sind
Mit navn er Magnus, og jeg har altid været interesseret i sundhed, kost, kroppen, træning og mental velvære. Jeg kommer fra kampsportsverdenen, hvor jeg har lært, hvor stærk kroppen kan være når den er i balance, og hvor vigtigt det er at holde mentalt fokus.
Jeg bruger min erfaring fra kampsportsverdenen med min viden som behandler inden for bl.a. akupunktur, psykotraumatologi og sportsmassage. Jeg hjælper ikke kun sportsudøvere, men alle, der f.eks. går rundt med udfordringer som stress eller angst, og som ønsker at skabe mere ro, styrke og fokus.
Jeg er uddannet i samt har taget kurser i samtlige af de behandlinger, jeg tilbyder.
Derudover arbejder jeg bl.a. for det danske bokselandshold, jeg hjælper professionelle boksere med mentaltræning, og jeg samarbejder med MMG Galla som cutman. Jeg arbejder også med børn og unge i psykiatrien i Københavns Kommune, som hver dag giver mig gode erfaringer og indsigter som behandler.
Hos MN Treatment forsøger jeg altid at skabe en personlig relation til mine klienter. Når jeg kender din historik og din personlighed, kan jeg nemlig skabe det bedste behandlingsforløb til dig. Derfor er det vigtigt, at vi lærer hinanden godt at kende.
Mit mål er at hjælpe dig med at finde din indre styrke og skabe balance mellem din krop og dit sind – uanset om det handler om stress, fysiske skader eller blot at komme i bedre mental balance.
Jeg har en vision om at åbne en stor, helstøbt sundhedsklinik, der både tilbyder træningsfaciliteter, sauna, koldtvandsbad og behandlerrum, hvor jeg kan give dig et fuldendt behandlingstilbud. Og jeg ser rigtig meget frem til at kunne byde dig velkommen i disse rammer.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller lignende. Ring til mig på 30 33 54 73, send en mail til mntreatment@outlook.dk eller udfyld min kontaktformular, så tager vi en uforpligtende snak.